Vigtig viden – om børn som pårørende

Ingen ved præcis hvor mange børn og unge, der vokser op med misbrug af alkohol eller andre rusmidler i den nærmeste familie.

Sundhedsstyrelsen har skønnet, at der er cirka 122.000 børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer. Og i en undersøgelse fra SIF (Alkohol i Danmark 2015) anslås det at 19,3% af respondenterne (18-64 år) har levet med nogen, som drak for meget.

Viden om omfanget af børn, der vokser op i familier med stofmisbrug er meget sparsomt. I 2017 var der i alt cirka 2.600 børn, hvis forældre var i behandling for stofmisbrug (Sundhedsstyrelsen).

 

Der mangler officielle tal

Der er ingen opgørelser, der viser eller blot estimerer antallet af børn fra familier med stofmisbrug, hvor forældrene ikke er i behandling.
Sundhedsstyrelsen vurderer i 2019, at der samlet er 84.430 borgere i Danmark, der har det, der kaldes et højrisikoforbrug af stoffer, hvor af de 33.000 har hash som primærstof. Det er ikke undersøgt, hvor mange af disse personer, der har børn.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, SIF m.m.

 

Studier viser, at unge, der er opvokset med misbrug…

• i gennemsnit har levet 12 år som pårørende
• typisk forsøger at skjule misbruget i familien for omverdenen
• har betydelig større risiko for at udvikle psykiatriske diagnoser som angst, depression, spiseforstyrrelser og PTSD
• for halvdelens vedkommende klarer et ungeliv på lige fod med andre unge (fra familier uden misbrug). Her er den primære beskyttende faktor, at de har talt med nogen om deres oplevelser
• ikke altid ser en sammenhæng mellem deres problemer og de traumatiske oplevelser i barndommen. Det fører til en internalisering af de oplevede problemer: ”Det er nok mig, der er noget i vejen med…”, ” Hvis jeg bare var bedre, sødere, sejere, mere målrettet, artigere etc.”
• rammes hårdere, når det er mor – fremfor far – der har et misbrug.
Desuden gælder det, at
• 40 procent slet ikke har talt med nogen om forældrenes misbrug
• 60 procent udelukkende har talt med nogen i den nærmeste familie
Kilde: Thomas Mackrill, Center for Rusmiddelforskning, 2010

 

 

Børn og unge, der er opvokset med misbrug, har fx øget risiko for:

• Psykiske problemer
• Adfærdsproblemer
• Ustabil skolegang og manglende udbytte af skolegangen
• Udvikling af eget misbrug
• Overgreb og vold
Kilde: Rambølls kortlægning af viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familie, 2016

 

Hvad er med til at beskytte børn og unge, der vokser op tæt på misbrug?

Individuelle faktorer:
• Indsigt i misbrugsproblemet
• Mestringsevne
• Følelsesmæssige og adfærdsmæssige coping-strategier
• Autonomi (selvbestemmelse)
• Robuste relationer
• Initiativ
• Kreativitet, humor og moral

Sociale faktorer
• Støtte fra minimum én forælder
• Et godt forhold forældrene imellem
• Stærke bånd mellem forældrene og barnet fx varme, støttende og tillidsfulde relationer
• Positiv kommunikation i familien om misbruget
• En positiv søskende-relation
• En god relation til en central voksen tæt på familien, fx en nær ven af familien, en bedsteforælder eller en lærer i skolen
• Et højt uddannelsesniveau hos forældrene
Kilde: Rambølls kortlægning af viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familie, 2016

 

NYESTE STUDIER FRA 2022:

Unge, der lever med forældres problematiske alkoholforbrug, er i højrisikozonen for at udvikle alvorlige psykiske problemer og droppe ud af gymnasiet.
Og det på tværs af alle socialgrupper og ligegyldigt om, det er far eller mor, der drikker for meget. Læs mere i ph.d.-afhandlingen “Perceived parental alcohol abuse and consequences in youth” fra Syddansk Universitet

Studie sandsynliggør, at flere end 15 procent af unge mellem 15 og 25 år vokser op med forældres problematiske rusmiddelbrug, og at det har en lang række konsekvenser for de unge.
Læs mere i ph.d.-afhandlingen “Short and long-term outcomes for children from families with problematic substance use”

 

Læs om børns adfærd, når de skal mestre noget svært (link til ny side)