Katrine er gravid med sit tredje barn og med i en af Babygrupperne. Efter en voldsom barndom har hun i perioder drukket for meget og vil opfordre mødre i en lignende situation til at ringe til en anonym rådgivning som det første skridt. Og så er hun træt af at se kvinder snuppe et glas afstressende rødvin på Instagram.
Katrine er vokset op med begge forældres misbrug, en voldelig far og en alvorligt syg søster – og med en omverden, der angiveligt intet så, hørte eller sagde. I hvert fald var der ingen mærkbare reaktioner på det omsorgssvigt, som Katrine og hendes søskende blev udsat for.
”Det var ikke sådan, at der ikke også var lys og varme derhjemme, min mor smurte madpakker og fik os i skole. Men jeg var et skyggebarn, der ikke ville vise behov eller stille krav, bare være stille. Og min far, som tog heroin, var ekstremt lunefuld og kunne gå amok og være voldelig. Jeg var bange for, at han ville slå min mor ihjel.”
Der var ingen Katrine kunne dele noget med. Hverken i eller uden for familien, der også talte Katrines tre søskende.
”Vi var jo seks mennesker i familien, og det er mærkeligt at det kan være så ensomt. Jeg holdt selv kortene tæt ind til kroppen, for jeg havde ingen tillid til omverdenen.”
Isdronningen smelter
Da Katrine som 19-årig blev mor til sit første barn og var i et svært parforhold, fik hun det dårligere og dårligere. Hun begyndte at drikke og tage stoffer i weekenden.
”Jeg havde hele tiden den frygt for at ende som mine forældre, men samtidig havde jeg også en tro på, at der måtte findes noget bedre.”
Katrine beskriver selv sit tidligere misbrug som et funktionsmisbrug. Noget, der skulle dulme, når det hele blev for meget.
”Jeg drak for ikke at gøre mig selv sårbar, jeg ville ikke være sårbar. Jeg følte hele tiden, at jeg skulle præstere, vise verden, at jeg kunne uddanne mig, være en god mor, klare tøjvasken, have et pænt hjem. Jeg ville ikke være som mine arbejdsløse forældre. Jeg synes, der er høje forventninger fra omverdenen, men jeg havde også selv høje forventninger.”
Da Katrines ældste søn var børnehavebarn, og forholdet til drengens far blev umuligt, tog Katrine det kæmpe skridt at ringe til Lænken
”Det er den største omsorg, jeg har givet mig selv. Det vendte op og ned på alt. Jeg kom derind med det formål at få gjort noget ved mig, fordi jeg var problemet. Men så opdagede jeg, hvor meget jeg bærer med mig fra min opvækst. Det ændrede mig som person. Og mine venner, som kaldte mig isdronningen, fordi ingenting påvirkede mig, oplevede at jeg blev mindre følelseskold. Min indre, hårde sergent kan godt tone frem i dag, men jeg er langt bedre til at snakke om, hvad der er på spil.”
Katrine fik også talt med sine tre søskende, og hun har siden gået i årelang terapi. Et ny kæreste og et barn kom til, men så begik den ældste søster selvmord i 2021.
”Og det ruskede lige som op i det hele igen.”
Et selvmord
Katrine er som gravid startet i Babygruppen, så hun er klar til at komme tilbage til den efter fødslen. Hun er glad for fællesskabet, men hun kan også godt føle, at hun har den tungeste bagage, fordi hun oveni al misbruget også bærer på et selvmord. Hun kan være bange for, om de andre synes, det er for meget, om de ikke kan lide hende.
”Men jeg vil gerne vise, at jeg godt kan være en livsglad person, selvom jeg har den bagage med mig, at jeg kan have et godt liv. Og jeg kan jo ikke gøre noget ved den opvækst, jeg har haft. Samtidig arbejder jeg med ikke at være så selvkritisk; jeg skal tale pænt til mig selv.”
I gruppen kan hun spejle sig i de andre ligegyldig, hvilken vinkel på misbrug, de har med sig – og så er fællesskabet bare vigtigt.
”Vi har jo brug for hinanden, for at inspirere hinanden. Vi skal ikke klare alting alene, man er ikke sin egen lykkes smed.”
Katrine er i det hele taget træt af alle de krav, hun mener, kvinder og mødre er underlagt.
”Jeg synes samfundets syn på kvinder er lysår bagud: Kvinder skal klare mange flere ting, men samtidig er det ekstra skamfuldt, når de drikker. Kvinder skal være omsorgsfulde og forstående, passe et arbejde og hjemmet, være gode mødre, gode veninder, se godt ud, havde parforholdet til at fungere… Jeg har været nødt til at stoppe med SoMe. Når jeg ser billeder af kvinder, der taler om ”the mental load” og så lige slapper af med et glas rødvin, som om problemet så er løst… Det er jo ikke sjovt. Jeg kunne drikke en hel flaske rødvin.”
Kompleks PTSD
Katrine, der har fået diagnosen ADHD, skal om lidt udredes for kompleks PTSD. Hun har flashbacks – og trangen til at drikke er heller ikke forsvundet.
”Mit nervesytem er jo flosset, og jeg reagerer ekstremt voldsomt på svigt. Hvis min kæreste bryder en aftale eller ikke lige får fortalt mig et eller andet. Og jeg går hele tiden med følelsen af, at der skal til at ske noget. Men jeg har det samtidig meget bedre nu end tidligere.”
Efter en periode med ingen kontakt til forældrene, har hun i dag god kontakt til især sin mor. Hun er også meget tæt på sin søster.
Og det hun allerhelst vil med sit forløb i Dit Rum, er ret enkelt:
”Jeg vil gerne IKKE have behov for at skulle komme her – jeg vil gerne have fred.”