Nyheder fra Dit Rum


Frederik ved alt om at have en far på coke. Vil du også være UngeEkspert i Dit Rum?

Dit Rum søger dig, der er mellem 18 og 25 år og vokset op med misbrug i familien – og som har lyst til at dele din viden og holdninger med resten af verden.

Vi udvider nemlig vores hold af UngeEksperter, som skal komme med anbefalinger til forældre, behandlere, politikere og andre, som langt fra altid ved nok om, hvordan det er vokse op tæt på misbrug.

Med misbrug mener vi hash, stoffer, for meget medicin eller for meget alkohol. Og du kan være UngeEkspert ligegyldigt, om det er din søster, bror, mor eller far, der har haft misbruget – eller stadig har det.

Du kan være med uden at stå frem, eller du kan vælge fx at holde foredrag på skoler – det bestemmer du selv.

Ring eller sms til os i Dit Rum på 24 23 03 00.

PS. Dit Rum er et gratis tilbud i Glostrup til alle børn og unge under 25 år (og gravide). Tjek os ud her på hjemmesiden…