Sarah voksede op med trusler

En far, en bror, to fastre og en fætter. Så mange i Sarahs familie har et misbrug, og især farens historier med alkohol og stoffer har påvirket Sarah.

Sarahs mor har fortalt, at Sarah var bange for mænd som barn – fx de mandlige pædagoger. Og at Sarah nægtede at falde i søvn, hvis der var en mand i rummet. Det tænker Sarah handler om faren og hans måde at være på.

Siden de var små har Sarah og storebroren boet hos faren hver anden weekend. Uden at de var rigtigt sammen.

”Han købte ting, som vi kunne lege med ude i haven, mens han selv sad og så fjernsyn og drak øl, og hvad han nu gjorde. Han legede ikke med os,” siger Sarah.

Truende far

Faren kunne godt være hyggelig, men han var meget mere af det modsatte: Truende og aggressiv.

”Min far er meget højtråbende. Han kunne godt sige: Jeg slår dig – og så løfte hånden som en trussel. Det gav sådan et sus i kroppen. Jeg blev rigtig bange for ham. Jeg kan ikke selv huske det, men min mor har sagt, at vi kom grædende hjem og gemte os og sagde, at vi aldrig mere ville over til ham. Men når hun ringede og skældte ham ud, truede han hende med, at de skulle i statsamtet, og hun havde ikke råd til en advokat,” siger Sarah.

”Så jeg tænker, at jeg har taget skade. I dag har jeg det også svært med kærligheden. Selvom min kæreste gør alt for at holde fast, tvivler jeg rigtig meget og går let i panik, hvis der er problemer,” siger Sarah.

På 4.-klassesniveau

Sarah tænker også, at en anden stor påvirkning af hendes liv har været skolegangen: Hun fulgte slet ikke med i skolen og blev betegnet som ord- og talblind (hvilket hun senere viste sig ikke at være) – men for nylig blev hun testet til at ligge på et 4.klasses-niveau.

Sarah fortæller, at hun hele tiden har haft tankerne andre steder – og at hun heller aldrig mødte den store forståelse hos lærere på de tre forskellige skoler, hvor hun gik. Ikke før en lærer på en efterskole så mere i hende end bare problemer. Men efterskolen var til gengæld så stressende for Sarah, at hun tabte sig og måtte vende hjem igen.

I dag falder Sarah stadig i staver, er træt og sover derfor meget. Og når hun er vågen, kredser tankerne om det, der er sket – og om Sarahs mindre halvsøskende.

Minderne fylder

”Det er minder, sådan nogle små klip af noget ubehageligt, fx at min far sloges med sin kæreste, og at de ridsede hinanden i ansigterne med nøgler. Og så tænker jeg på, om jeg kunne have ændret på noget i forhold til min lillesøster, der nu er 13 år. Jeg er bekymret for hende – hun tænker meget og lytter meget til alle samtaler,” fortæller Sarah, der selv er 19 år.

”Jeg kan godt bebrejde mig selv, at jeg ikke har taget lidt mere ansvar over for mine søskende, men jeg har det også sådan, at skal jeg virkelig sige noget til en voksen mand, skal jeg skælde ham ud? Jeg er stadig bange for ham – at han skal blive sur, ” siger hun.

I dag ser hun kun sin far for at holde kontakt med de mindre søskende.

Ingen hemmelighed

Sarah har aldrig holdt det hemmeligt, at hendes far drak, og hun kunne godt læsse lidt af på moren. Sarah har også haft en kontaktperson i kommunen, som hun kunne tale med. Men alligevel har hun følt sig ret alene.

Under et møde på kommunen, da Sarah var 14 år, kaldte moren for første gang faren for ”alkoholiker” – og det var noget særligt at få sat det ord på.

”Jeg vidste egentlig godt, at det var et problem, men jeg sagde længe bare, at min far godt kunne lide at drikke lidt. Jeg skjulte det for mig selv.”

Senere kom det så frem, at moren og faren var blevet skilt på grund af farens formøbling af deres fælles formue, som gik til alkohol og stoffer.

Stofferne så Sarah ikke rigtigt noget til hos faren, men broren blev introduceret til farens fester med druk, stoffer og slagsmål som 18-årig – af faren selv. I dag er broren i døgnbehandling for sit misbrug.

Med i Dit Rum

Sarah besluttede sig for at besøge Dit Rum efter at have hørt et foredrag på sin skole, og hun har været glad for at møde andre unge med nogenlunde samme bagage. Uden at det er “tungt med tungt på” af den grund.

”Jeg synes, det er rigtig rart at være i Ungegruppen, også at der er lidt humor over det, og at vi kan joke lidt. Jeg har fået nogle gode venskaber, og vi har aftalt at blive ved med at snakke sammen”.

Forinden var hun lidt i tvivl om, hvem hun ville møde, hvem de andre unge ville være.

”Man tror, at når det har noget med alkohol og stoffer at gøre, så må folk se slidte ud, eller måske får de ikke nok mad, men det var rart at se, at det var forskellige typer, og at der også er én, der læser til sygeplejerske,” siger Sarah.

Og så har Sarah godt kunne lide, at Ungegruppen har brugt tid på at spise mad sammen og hyggesnakke.

”At det ikke er sådan noget rundkreds, hvor alle skal fortælle. Det er ret afslappet.”