Michelle var bange for sin bror

Michelle har de sidste 10 år været vidne til storebrorens stadig vildere forbrug af alkohol og stoffer. Hun har længe haft rollen som mægler og brobygger i familien. Men sidste år blev det alt, alt for meget…

Da Michelles storebror var sidst i teenageårene, rendte han altid rundt med en øl i hånden.

”Det blev aldrig sagt højt, at min bror var alkoholiker. Han var bare en, der kunne lide at drikke, og det var naturligt for ham altid at gå rundt med en øl i hånden.”

Først da Michelle fik en noget ældre kæreste som 17-årig, blev hun for alvor klar over, at broren havde et seriøst problem med alkoholen. Og med stofferne. Broren kom efterhånden også tæt på rockermiljøet og fik flere domme.
Og selvom Michelle – og moren – altid har gjort meget for at samle broren op og låne ham penge, har deres forhold været utrygt.

”Vi har altid været bange for ham. Han er stærk verbal og kan være meget truende. Han har aldrig gjort os noget, men han har skabt frygt i os. Når tonelejet nåede op i et bestemt leje, vidste vi, at vi skulle tie stille,” fortæller Michelle, der flere gange har haft besøg af politiet, fordi broren har haft adresse hos hende.

Ondt i maven

Michelle har altid haft ondt i maven, når hun var sammen med sin bror. Hun har været anspændt og haft kvalme.
”Han har altid fyldt det hele, og jeg har grædt rigtigt meget”.

Men Michelle har aldrig selv fået hjælp – ud over fra gode venner – til at håndtere det omskiftelige liv med broren.
I stedet begyndte hun en overgang at flygte. Hun fravalgte gamle venner for nye og overholdt ikke aftaler, fordi hun festede weekenderne væk.
”Jeg har altid været kendt i hjembyen som lillesøsteren til min bror. Jeg flygtede for at få en anden identitet og være én, jeg havde lyst til at være. Det er ikke sådan, at jeg ikke kunne have det sjovt i årene inden, men nu forsvandt jeg helt ind i sådan en kendisverden.”

Og efter endnu nogle gedigne nedture med broren – flere dråber i bægeret – flød det en aften over for Michelle.

Gaven til bror

”Den weekend, hvor det hele eskalerede, ville min mor og jeg give min bror en fødselsdagsgave, inden han skulle ind og afsone. Vi ville have, at han skulle have det sjovt og hygge sig med os,” fortæller hun.

Michelle gav sin bror en klar besked: Vær ædru, så du kan komme med ind at se Anders Matthesen optræde.

I stedet endte det med, at Michelle blev ringet op af moren. Broren – tydeligt fuld – havde kommanderet sin mor til at tage tøjet af, så han kunne sikre sig, at hun ikke havde taget hans piller. Pillerne var i virkeligheden morens medicin.

”Jeg måtte ud at mægle, men han sagde bare, jeg kunne rende ham. Han stak af. Det endte med, at jeg græd hele vejen ind til showet… Den ene gang hvor jeg virkelig havde bedt ham om at holde sig ædru, og hvor vi så gerne ville give ham en gave, fordi han skulle ind og sidde – og så skete det… Dér ramte jeg bunden. Jeg kunne ikke klare mere, jeg kunne ikke rejse mig.”

Dagen efter ringede Michelle til sin arbejdsgiver, som i forvejen kendte til kvalerne med broren, og sygemeldte sig.
”Jeg har altid haft styr på mine ting, og jeg har altid været glad for mit arbejde og været god til det. Det har været mit frirum. Men lige pludselig kunne jeg ikke.”

Slut med at være “den voksne”

Michelle fandt selv en psykolog, som siden sendte hende videre til Dit Rum, og samtaler og timer i Ungegruppen har hjulpet Michelle til at sige mere fra. Over for broren og over for rollen som den overmenneskelige fikser af alting. Hun har altid været den voksne i familien, men nu prøver hun at give slip.

”Jeg er jo ret velfungerende, men jeg er også skrøbelig. Og konfliktsky. Jeg er en pleaser. Min mor synes tit og ofte, at jeg er kold, fordi jeg ikke vil se min bror. Men det er mit valg. Jeg er ved at gro noget rygrad til at holde fast i beslutninger,” siger hun.

Også selvom det ikke altid er nemt.
”Det er svært ikke at spørge til ham, når min mor nu ser ham. Men det gavner mig ikke. Det ender bare med, jeg vil prøve at løse problemerne.”

Ungegruppen nåede Michelle kun få gange at være med i på grund af flytning og arbejde. Alligevel er hun glad for den.
”Den betød meget for mig. Jeg var interesseret i at høre, hvordan det havde påvirket de andre i Ungegruppen at leve tæt på misbrug, for så kunne jeg måske bedre finde ud af, hvordan jeg selv var påvirket. Og en dag brød jeg sammen og græd. Men så sagde en af de andre: ’Det kan jeg godt forstå.’ Det var en lettelse.”

Har fået nevøen med ind i Dit Rum

Michelles måske allerstørste sejr er, at hun har fået sin brors søn og kone til at komme i Dit Rum. For sønnen var og er Michelles store bekymring.

”Min bror har ikke kunne finde ud af at være der for sin søn. Vi har nogle gange holdt hånden over min bror, fordi vi ikke ville have, at far og søn skulle stoppe med at se hinanden. Men han har taget hætter (fælgrens) og to gange besvimet, mens han havde sin søn.”

Nu får drengen på 10 år hjælp i Dit Rum. Og på trods af alt, håber Michelle stadig.

”Jeg har et håb og en forventning om, at min bror og jeg en dag har noget med hinanden at gøre. Jeg kan ikke tro på, at man ønsker at leve sådan dér hele sit liv.”