Frederiks far er på coke

Frederik, 19 år har været tæt på misbrug hele sit liv. Allerede før han blev født, havde hans far et misbrug af stoffer, og selvom Frederik ikke er opvokset hos sin far, har faren og stofferne præget Frederiks kaotiske liv. I Dit Rum har Frederik dog fået lidt mere ro på…

“Jeg har altid vidst min far var anderledes, og at det ikke var normalt med ham. Han har aldrig rigtig været far, aldrig opdraget mig, og jeg kan ikke huske, at vi lavede ting sammen, da jeg var barn. Jeg er opvokset hos min mor,” siger Frederik.

Alligevel har farens misbrug og måde at tænke og være på fyldt i Frederiks liv. Frederiks historie er – lige som farens – fuld af ballade, negative holdninger til andre og vold.

Og hvis Frederik nogensinde skulle glemme det, husker hans krop det: Den gør ondt over det hele, næsen har været brækket, det samme har knoerne for bare at nævne nogle af sporene efter et liv som slagsbror. Volden begyndte tidligt.

Vold i 3. klasse

Allerede i 3. klasse blev Frederik smidt ud af skolen på grund af ballade; han kom i specialskole med nogle meget ældre børn og ”elskede at slås” med alt og alle. I 7. klasse kom han tilbage i en almindelig folkeskole, men var fagligt på et 5. klasses-niveau og endte med at sidde og glo ud i luften. I hjembyen havde Frederik et rygte som ballademager, og ingen ville ansætte ham efter folkeskolen. I stedet tjente han sorte penge på inkasso.

En barndom fuld af problemer har betydet, at Frederik har været omkring sin del af psykologer.

“Det var sådan nogle lærebogs-psykologer, som ikke kunne relatere til noget af det, jeg sagde. Men jeg har også den holdning, at man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes. Jeg følte bare, at jeg gjorde det rigtige dengang. Og jeg var meget svær at nå,” siger han, der som 10-årig fik en ADHD-diagnose.

Far på coke

Hans mor har altid været der for ham, men for et års tid siden smed hun ham alligevel ud hjemmefra. Og så var det også et farvel til omgangskredsen i hjembyen og den uddannelse til tømrer, han var ved at tage.

“Hun var træt af al balladen og synes, jeg skabte en dårlig stemning i huset. Så flyttede jeg ind hos min far, og det gik godt de første par måneder, men han har PTSD og tager coke, og jeg blev træt af ham; at jeg skulle sørge for at få købt ind og lave mad, sørge for alt,” siger han.

Sammen med faren begyndte Frederik at ryge massive mængder hash. Men et eller andet sted i hashtågerne fik faren samtidig spurgt Frederik, om det ikke var en idé at besøge et sted, han havde hørt om: Dit Rum.

“Han må på en eller anden måde have set, at jeg havde det skidt,” siger Frederik.
Og selvom Frederik var meget skeptisk, startede han med samtaler hos Nini, som er psykolog; han fik hjælp til at komme på det forsorgshjem, hvor han stadig bor, og han stoppede med at ryge hash. Drikke gør han heller ikke længere – for at undgå ballade.

Hjalp at få snakket

“Det er svært at forklare, hvad Nini gør, men et eller andet må hun gøre anderledes. Det hjalp at få snakket. Jeg har aldrig snakket med min far om noget, jeg har aldrig snakket med nogen om det; jeg har aldrig stolet på nogen,” siger Frederik.

Efter en del samtaler foreslog Nini ham at komme med i en ungegruppe. En flok på 6-8 unge, der er opvokset med misbrug i familien, mødes hver onsdag i Dit Rum, spiser og snakker sammen. Nini og Ronny fra Dit Rum er tovholdere.

“Det er det eneste, jeg ser frem til. Her har jeg to timer, hvor jeg ikke tænker på alt det lort, der er i mit liv,” siger Frederik om møderne.

“Ungegruppen har hjulpet mig meget. Jeg er blevet mere åben over for nye mennesker og har lært, at man ikke skal dømme en bog på omslaget, som jeg gjorde det tidligere. Selvom det er personer, der ikke ligner mig og min historie, har vi alligevel noget til fælles. Og det er godt at have nogen på ens egen alder at snakke med,” siger Frederik.

Tankemylder

Tankerne drøner rundt i Frederiks hoved, blandt andet om forholdet til andre.

“Den måde, jeg er på, har effekt på andre mennesker. Jeg får tit at vide, at jeg er følelseskold, at jeg hurtigt skifter personlighed. Jeg føler, jeg har brug for at ændre på noget,” siger Frederik.

“Det begynder også at gå op for mig, at mine valg fra tidligere har konsekvenser. Jeg har lært, at det ikke har gjort en skid godt for mig.”

Hvor meget af balladen i Frederiks liv tror han selv skyldes farens misbrug, hvor meget skyldes andet – fx Frederiks diagnoser (han fik for nylig en personlighedsforstyrrelse oveni)?

“Jeg tror, det er pærevælling af det hele. Ikke at have en faderfigur fra starten… det har jeg nok haft brug for. Så tror jeg ikke, jeg var endt dér, hvor jeg er,” siger han.

Nu håber han på en form for frisk start på en håndværkerskole i Jylland.

“Jeg kan jo ikke bare ændre mig; jeg er den person, jeg er. Men jeg vil give det en chance. Jeg vil gerne leve uden kriminalitet og paranoia.”

Drømmen er i sidste ende at få et arbejde og en familie.

Spørg om hjælp

Hvis Frederik skal give andre unge et godt råd, lyder det sådan:

“Du skal spørge om hjælp. Hvis andre siger, du har brug for det, har du brug for det. Det kan man aldrig rigtigt selv se. Det er sådan et tabu at spørge om hjælp – det er som om man er svag, og derfor går flere og flere unge rundt og har det ad h… til,” mener Frederik.

“Man er ikke svag, hvis man viser følelser. Men det synes jeg jo selv engang – jeg var sådan en, der altid havde en dum bemærkning klar. Jeg var et røvhul.”

Og Frederiks far?

“Jeg ser ham en gang imellem. Jeg er et familiemenneske, familien er det vigtigste for mig. Men jeg er der max en halv time. Jeg synes, han bruger sin egen dårlige barndom som en undskyldning for sin måde at leve på,” siger Frederik.